Kammerater (2017)

Handling: Kammerater er en historie om to venner der fulgte hinanden i tykt og tyndt i barndoms- og ungdomsårene.

Det er historien om alt det der var engang, det der fyldte det hele i to drenges opvækst. To drenges verden der flød sammen i timer og dage, hvor de delte alting, indtil et svigt rev dem fra hinanden for altid.

Kammerater handler om fællesskab og fraværet af det. Den handler om at vokse op og forsøge at blive til noget, om kampen for respekt og selvrespekt og om de begrænsninger vi selv og samfundet/omgivelserne lægger ned over os og de unge, i de valg vi tager omkring; hvem og hvad vi vil være!?

”Han sidder på passagersædet i firmaets varevogn. Han æder en ostemad og drikker kaffe. Ovre på den anden side af krydset kommer alle gymnasieeleverne, eller skolebørnene som Mester kalder dem. Han betragter dem. Hvad fanden ved de om hvad det vil sige at arbejde? Han får øje på Frederik! Frede plejede at være cool, men nu…!?”