Kærligheden overvinder alt (2014)

Handling: Kærligheden overvinder alt! er en gribende og humoristisk forestilling for alle unge og voksne, der giver sig i lag med kærligheden. To mænd kaster sig med nysgerrighed og undren ud i at finde ud af, hvad kærligheden egentligt er for noget. Hvordan opstår den, hvornår ved man at den er der, hvor sidder den, hvor kommer den fra og hvorfor kan den pludselig forsvinde? Kan man i det hele taget selv styre noget som helst når det kommer til kærlighed, og er det egentlig i orden at elske sin kat højere end sin søster.

Hvad gør man når forelskelsen vælter en omkuld og rusker en godt og grundigt rundt i manegen. Kan man stå på benene når man er helt blød i knæene og findes der ikke et sted hvor man kan købe billet direkte til lykken og den syvende himmel?

Hvorfor kan man ikke bare putte kærligheden i lommen og så gå og nusse den lidt med tommelfingeren når man har brug for den? Og hvorfor fanden skal det i det hele taget være så svært?